Afhængig af angst?

Afhængig af angst?

Afhængig af angst?

Det kan måske lyde som en mærkelig overskrift. Angst er jo en tilstand/følelse som ikke ret mange mennesker finder særlig behagelig, så hvorfor dog være afhængig af denne følelse?

Jeg har selv haft den unødvendige angst følelse i en del år efterhånden, og der er jo mange forskellige former for angst. Min angst kan nok kategoriseres som generaliseret, hvilket betyder at jeg forholdsvis ofte føler mig ængstelig uden grund. Dette kan være til middage og jobsamtaler hvor man skal performe, men også steder som supermarkedet hvor der jo i virkeligheden ikke er nogen grund til at være på vagt.

Dette indlæg er dog ikke lavet for at beskrive hvilken former for angst der findes, men mere for at fortælle min egen observation omkring hvordan man rent faktisk kan blive afhængig af angsten og den adrenalin som denne følelse medfører.

Hvorfor er den angst dog så svær at slippe af med selvom man imødekommer den som alle jo rådgiver en omkring??

Jeg er af den overbevisning at grunden til at angst kan være svær at komme af med, er ikke nødvendigvis på grund af at man ikke eksponerer sig selv for de ting man rent faktisk er angst for, men mere fordi at kroppen simpelthen er blevet afhængig af angstfølelsen.
Jeg ved ikke om du kan nikke genkendende til dette scenario, men lad os sige at du er bange for at holde møder på dit arbejde. Du tager så beslutningen om at over en længere periode at gøre noget ved denne møde angst, og derfor afholder du flere møder end normalt og rent faktisk så begynder det at hjælpe på din angst.

Efterhånden som din angst for at holde møder forsvinder, så kommer der dog en anden angst frem som erstatter den gamle angst. Dette kan være at du måske nu bliver klaustrofobisk når du skal tage elevatoren, oplever angst for selskaber eller måske du løber ind i sygdomsangst. Der er frit valg på alle hylder, for ting man kan blive angst for er jo uendelige og derfor kan man jo også kæmpe en uendelig kamp mod angsten. Hvad er så forklaringen på denne totalt ulogiske afhængighed?

Jeg har forsøgt at finde svaret mange steder, og har fundet lidt forskellige forklaringer. Ligesom en alkoholi-ker er afhængig af alkohol og en narkoman af stoffer, så kan vores hjerne også blive afhængig af det kick som angsten giver os.
Når du bliver stresset eller mærker angst så udsender hjernen adrenalin og kortisol til kroppen som fortæller denne at denne skal være i alarmberedsskab. Cellerne i kroppen kan efterfølgende blive afhængige af denne adrenalin og kortisol, og hvis du derfor har haft angst i mange år, så hungrer din krop ofte efter dette kik selvom du jo højst sandsynligt ikke ønsker at have angst.
Derfor så hvis du er en af dem som dagligt tænker over hvorfor du dog konstant er i beredskab og aldrig kan slippe af med at være på vagt, så er det højst sandsynligt fordi du er blevet afhængig af ”angstkicket” uden at være klar over det.

Se ikke dig selv som angst!

Da det først gik op for mig at jeg faktisk ikke var en person som bare var angst for alt, men ”bare” var af-hængig af angst følelsen, så hjalp det mig faktisk til at se angsten på en mere harmløs måde. Angstfølelsen giver også pludselig mere mening da jeg sagtens kan se hvorfor en krop kan blive afhængig af en følelse man har fodret denne med i mange år.

Jeg har kun lavet dette indlæg ud fra hvad jeg selv har observeret, og det er slet ikke sikkert at det hjælper andre at benytte denne tankegang. Hvis du dog selv er en person som konstant er bekymret/angst over en masse forskellige ting, så prøv at tage tanken op i ”helikopteren” og tænk over hele sammenhængen og brug evt. mantraet ”jeg er ikke angst, min krop leder bare efter det næste adrenalin kick”.

Masser af tanker fra den anonyme.