Sindet er en si!

Sindet er en si!

Sindet er som en si

At sindet fungerer som et bæger eller en rygsæk og at følelser, dårlige oplevelser og negative tanker ophober sig i systemet, er en tro som mange går rundt med. Det er et gammelt folkeråd, at det er sundt at tømme hovedet eller bearbejde gamle traumer gennem samtaler. Dog foreligger der nyere forskning der udfordrer denne overbevisning, om hvordan sindet fungerer og hvordan følelser og negative tanker bearbejdes.

Gamle myter om sindet
Psykoanalysen blev grundlagt af Sigmund Freud omkring år 1900 og det har siden været en udbredt opfattelse, at vores sind er en form for beholder der fyldes op med negative oplevelser og traumer, og for at undgå at bægeret flyder over og resulterer i mental nedsmeltning, må det bearbejdes. Typisk bearbejdes traumatiske oplevelser igennem dialog – gerne sammen med en terapeut eller skrive tankerne ud gennem bøger, foredrag eller f.eks. blogs.

Flere års forskning fra Manchester tyder nu på, at denne udbredte opfattelse af sindet er forældet. Sindet er ikke en rygsæk. Det er ikke heller ikke en kop der bliver fyldt op og det er ikke nødvendigt at ”rydde op” eller at traumer skal tales igennem igen og igen, og derved holde liv i traumet. Sindet kan udmærket klare helingen selv. Sindet er selvregulerende og fungerer mere som en si end et bæger. Det fungerer nærmere sådan, at negative tanker siver igennem sien og forsvinder af sig selv, hvis ikke du blokerer hullerne…

Sindet heler sig selv
Din krop og dit sind fungerer ens. Får du en rift på huden vil der typisk komme symptomer i form af smerte, blødning og svien. Der vil danne sig en sårskorpe og derefter begynde at hele naturligt. Den bedste strategi for heling er at lade såret være i fred, give det luft og ikke klø i det. Det samme gør sig gældende for dit sind.

Alle kan blive udsat for kriser og ubehageligheder i livet og vi vil alle opleve kærestebrud, afvisninger, konflikter eller sygdom i familien. Det er helt normalt at få symptomer i form af negative tanker og følelser, efter sådanne episoder. F.eks. kan en nær-dødsoplevelse give ubehagelige billeder på nethinden, i op til 3 måneder efter oplevelsen. Selvom vi alle oplever livskriser er det dog heldigvis ikke alle der får psykiske lidelser af dem. Hvordan kan det så være?
I det berømte ”Tetris eksperiment” fra Oxford blev studerende udsat for en traumatisk film hvorefter den ene halvdel skulle tale oplevelsen igennem og den anden halvdel blev instrueret i at spille det klassiske puslespil Tetris. I den efterfølgende uge skulle de studerende rapportere mængden af ubehagelige minder på nethinden fra denne ubehagelige film. Forsøget viste med stor sikkerhed at de studerende der havde ”talt oplevelsen igennem” lige efter filmen havde mange flere symptomer end dem der havde spillet Tetris.

Dette fund går stik i mod hvad fagpersoner sædvanligvis råder til at gøre, efter en ubehagelig oplevelse. Det oftest hørte råd, er at tale oplevelsen igennem og krisepsykologer skal træde til, så hurtigt som muligt, i en krisesituation. Den nye forskning tyder altså på, at det ikke er lige meget hvad denne krisehjælp består i og at terapeutisk samtale, i en alt for tidlig fase, kan forværre symptomer. Det svarer til at begynde at klø på et sår før det overhovedet er begyndt at hele sig selv!

Jeg arbejder primært efter et nyt psykologisk behandlingsparadigme ved navn metakognitiv terapi, der gør op med den oprindelige opfattelse af hvordan psyken fungerer. Behandlingen går ikke ud på at ”klø på såret” ved at tale traumatiske oplevelser igennem igen og igen, men derimod at give oplevelsen luft uden at klø på det.

Et eksempel – Lone
Krop og psyke er selvhelende. Giver vi psyken de rette betingelser vil psyken hele sig selv.
I klinikken oplever vi tit folk som har været ude for meget traumatiske oplevelser som voldtægt, overfald og trafikuheld:

Et eksempel er Lone som efter et voldeligt ægteskab for 3 år siden stadig har symptomer i form af mareridt, flashbacks og angst. Lone spejder ofte efter eksmanden når hun går på gaden og bekymrer sig meget for om han vil begynde at opsøge hende igen. De mange bekymringer og udkig efter trusler vedligeholder Lones symptomer og fastholder hende i en angstpræget stresstilstand. I vores metakognitive grupper lærer Lone, at hun kan styre sine mentale processer og begrænse dem således at den naturlige heling kan gå i gang og angsten aftage.

Guide

Sådan kommer du hurtigere videre efter dårlige oplevelser:

Det er helt normalt at have negative tanker
Oplever du at ubehagelige minder fra fortiden dukker frem i din bevidsthed igen og igen. Det kan være dårlige oplevelser, konflikter eller fejltrin i hverdagen, f.eks.:
”Hvorfor sagde jeg det?”
”Hvad skulle jeg have gjort anderledes?”
”Var det min skyld?”

Mind dig selv om, at det er helt normalt at have negative tanker når livet er svært!

Kom ud af dit hoved og ind i dit liv
Mange forsøger på egen hånd at ”bearbejde dårlige oplevelser i hovedet” ved at gruble tingene igennem. Noget tyder dog på at denne strategi blot holder unødvendigt liv i dårlige minder og tanker. Der er ingen grund til at forlænge ubehaget. Kæresten kommer ikke igen af at du grubler over tabet af ham!

Undgå tankeundertrykkelse og for meget alkohol
Noget tyder på at en anden rigtig dårlig strategi når det gælder negative tanker er at undertrykke eller undgå dem. De vender stensikkert tilbage! Billedlig talt svarer dette til at pakke et sår ind i cellofan. Du mærker muligvis ikke såret mere, men det heler heller ikke med denne strategi. Giv i stedet dine tanker og følelser luft uden at pille i dem. Du vil bemærke at de er flygtige og ”heler” sig selv efter kort tid.

Du skal ”stene” til sushibåndet
Oplever du noget ubehageligt vil du sandsynligvis opleve at ubehagelige tanker kommer igen og igen. Sådanne tanker er ligesom den samme sushi der kører rundt på et sushibånd. Men bare fordi den samme sushi kører rundt på båndet og kommer igen med jævne mellemrum behøver du ikke at hapse den. Det er det samme med tankerne. Lad dem passere – og lad være med at hapse dem selvom de kører rundt igen og igen i dit sind.

Hilsen Pia Callesen

 

cektos.dk, stress, angst, depression, ocd, ptsd, livskrise, traumer