Få styr på kaos!

Få styr på kaos!

Få styr på kaos!
En artikel af Lotte Klink – Stressekspert

Når vi bliver stressede er det fordi at de krav som andre stiller/eller de krav vi stiller til os selv ikke svarer overens med de ressourcer vi har til rådighed. Det vil sige at vi bruger mere end vi egentligt har til rådighed, og det kan vi godt gøre over en periode, men når vi har gjort det længe nok, begynder kroppen at sige fra og vi begynder at få signaler på STOP NU OP.

De fleste af os vælger at overhøre dette, og knokle videre, for vi skal jo lige i mål – ”det er jo bare til på mandag!”.

Rigtig ofte når vi har kørt os selv så langt ud, så begynder alt omkring os at være uoverskueligt. Vi har svært ved at lave systemer, vi har svært ved at prioritere, vi har svært ved at skabe et overblik. Så vi brandslukker og laver overspringshandlinger i et væk. Og det er ikke just med til at gøre stressen bedre!

Hvis du rigtig gerne vil til at have det bedre er der flere ting du kan gå i gang med, og det er lige med det samme.

Du skal til at passe på dig selv. Få gået en tur hver dag alene ca ½ time, meditér ca 15 min dagligt, lig i din seng 7-8 timer hver nat, spis sundt og godt, få grinet hver dag, få sunget hver dag, og sørg for at forkæle dig selv hver dag med din hobby, fodbad, nydelse – der hvor tid og sted forsvinder for en stund – på den sunde måde!
Ud over det er det vigtigt at du begynder at lave fundamentet. At du begynder at være forudseende, at forberede dig, at planlægge. For når ting bliver planlagte, er det meget nemmere at gå til tingene. Det er både privat og arbejdsmæssigt jeg her taler om. Jo mere du har planlagte alt det praktiske derhjemme, sat navn på hvem gør hvad og hvornår, madplaner og indkøbssedler – jo nemmere er det for alle at gå til.
Og det samme på arbejdet. Hvor meget har du fundamentet på plads? Har du planlagt dine arbejdsdage? Dine opgaver? Dine aftaler? Dine møder?

Ved at begynde at arbejde med fundamentet – at forberede og klargøre – jo nemmere er det at skabe overblik og overskud – og få lysten tilbage til arbejdet!

Dette er jo naturligvis ikke det eneste der skal til for at slippe af med stressen, men det er en af tingene som er enormt væsentligt for at blive glad og i balance igen.

Og lige det vigtigste her: Husk du kan sagtens blive rask igen – du skal bare have den rigtige hjælp!

Mange hilsner fra Lotte
http://www.lotteklink.dk/

Stress coach udbrændthed angst velvære ubalance eksamenangst