At sige fra?

At sige fra?

Spørgsmål

”Jeg kan få noget så dårlig samvittighed når jeg siger fra til min mand. Jeg har jo aldrig i vores mange år sammen før sagt fra. Og nu er jeg ved at lære det , men synes altså at det er meget ubehageligt. Er det normalt?” Karin fra Fyn

Svar
Kære Karin
Du er på rette vej og ja i starten kan nye veje godt virke ubehagelige, så det er helt rigtigt når du mærker det du mærker. Og hvor er det godt at du begynder at sige fra og passe godt på dig selv. Din mand har jo bare været vant til i mange år at du ikke sagde fra. Han har måske ligefrem tolket det som om du var enig.
Og nu er du ikke enig mere. Det kan jo godt give lidt krusninger på vejen, for han skal lige vende sig til den ”nye” kone han har fået. Samtale fremmer forståelsen – så sæt ord på det overfor ham. Og så varer det såmænd sikkert ikke så længe før du ikke lægger mærke til det mere – men bare siger fra og til når det passer dig.
Rigtig god rejse Karin – på vej til det nye liv.
De bedste hilsner
Lotte Klink – Stress-ekspert

www.lotteklink.dk