Kriser i livet?

Kriser i livet?

Kriser i livet

Akut krise
Indimellem sender livet os ud, hvor vi ikke kan bunde. Sker der noget traumatisk, som opstår pludseligt og uventet, kan det være svært at blive stående oprejst. Det kan være et uventet dødsfald– en fyring, du ikke havde set komme – et overfald – en ulykke – eller en kæreste, der slår op med dig ud af det blå. Sådanne situationer kan udløse en akut krise.

Man gennemlever typisk fire forskellige faser, når man er i krise:

1. Chokfasen er den første fase, hvor alt føles kaotisk. Du kan være ramt af uvirkelighedsfølelse, tomhed og forvirring. Verden føles langt væk, og du kan have svært ved at kende dig selv. Ofte forstærkes nogle hændelser i chokfasen, og bliver siddende som et stærkt print i din hukommelse. Denne fase er kort og varer max få dage.
2. Reaktionsfasen afløser chokfasen. I denne fase reagerer du på dét, der er sket med et væld af følelser som sorg, vrede, afmagt, angst, fortvivlelse, håbløshed. Det føles typisk så overvældende at være i denne fase, at du kan opleve dig selv søge alle mulige måder at få den afsluttet på. Måske reagerer du ved at blive mere afhængig af dine nærmeste, end du plejer. Eller du prøver at fortrænge det, der er sket. Denne fase varer fra et par uger op til et par måneder.
3. Bearbejdningsfasen følger efter reaktionsfasen. I denne fase begynder du at forholde dig lidt mere nøgternt til den nye situation, du nu står i. Du kan stadig være ramt af store og modsatrettede følelser, men du begynder nu at se mere nuanceret på den hændelse, der udløste krisen, og på det nye liv, du skal leve fremover. Denne fase varer ligeledes fra få uger til få måneder.
4. Nyorienteringsfasen afslutter kriseforløbet. Her har du indlemmet krisen i historien om dig. Du har i en eller anden grad lagt hændelsen bag dig, og formår at gå videre i livet med krisen som en erfaring i din rygsæk.

Kriser er en naturlig del af livet
En krise er en naturlig reaktion på udefrakommende hændelser, der chokerer dig, eller som du har svært ved at forlige dig med. Vi reagerer alle på forskellig vis – og de ovennævnte faser er ikke knivskarpt opdelt, men kan glide ind i hinanden. Nogle mennesker har især brug for at trække sig under en krise, og melder pas til en stor del af deres sociale arrangementer. Andre mennesker har brug for at tale om dét, der er sket, igen og igen og med mange forskellige mennesker. Der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere på en krise – din måde er den rigtige for dig. Men vær opmærksom på, at går du længe helt alene med noget, der er svært, så vokser det. En krise må ikke blive ved i mange måneder – den skal lægge sig igen. Derfor: Ræk ud, når du mærker behovet for det. Det hjælper.

Eksistentiel krise/livskrise
Andre gange i livet rammes vi mennesker af kriser, der er knap så voldsomme. Disse kalder man livskriser, udviklingskriser eller eksistentielle kriser. En sådan krise føles anderledes end en akut krise. Det er mere en tilstand af kontinuerlig utilfredshed, usikkerhed, tvivl eller retningsløshed. Tanker omkring livets mening fylder ofte. En livskrise kan føles lidt som at køre i en bil, hvor GPS’en er gået i stykker: Hvor skal jeg hen? Hvilken vej skal jeg tage? Hvor kommer jeg hen, hvis jeg drejer af her? Og hvornår er jeg i det hele taget fremme? Under en livskrise mangler man retning og det kan være svært at mærke sig selv. Tvivlen eller utilfredsheden kan blive en følgesvend i flere måneder.

På et tidspunkt holder tvivlen op, og du genfinder igen en retning. Jeg kan ikke fortælle sig hvornår, men det vil ske også for dig. Det gode ved livskriser er, at du som oftest kommer klogere ud på den anden side – og tættere på et liv, der er mere dig. Det kan føles ensom, mens krisen står på – men du er ikke alene. Vi gennemlever alle eksistentielle kriser – som oftest flere henover et livsforløb. Ræk ud til dem, der står dig nær, og fortæl, hvordan du egentlig går og har det. Du vil blive overrasket over genkendelsen, du vil møde. At tale med andre, mens du står i en livskrise, kan hjælpe dig med nye perspektiver, og kan være et skridt i retning af at genfinde retningen i livet.
Rikke Papsøe
Privatpraktiserende psykolog
http://www.phuset.dk